Opskrivning

Det er nu muligt at skrive dit barn op til Fønixskolen.

Vi har åbnet en uforpligtende opskrivningsliste. Opskrivningen har lige nu til formål at skabe et overblik over interessen for skolen og samtidig give dit barn en mulighed for at komme først på listen, når vi åbner en formel opskrivningsliste forventeligt inden nytår.

Børnene på opskrivningslisten vil blive tilbudt en tilsvarende eller bedre plads på listen, når den formelle opskrivningsliste åbner, og I er samtidig også blandt de først til at modtage information om skolens lokation osv. efterhånden som brikkerne falder på plads.

  • Kan jeg skrive mit barn op til skolestart i 2027 eller senere?

    Ja du kan sagtens skrive dit barn op til skolestart senere end 2026. Der er allerede flere børn skrevet op til skolestart i 2027 og frem, så det kan godt betale sig at være ude i god tid.

  • Koster det noget at skrive mit barn op?

    Nej lige nu er det en gratis og uforpligtende opskrivningsliste. Når vi laver en formel opskrivningsliste, tager vi stilling til, om der vil blive opkrævet et opskrivningsgebyr.

  • Hvilke klassetrin åbner I op for, når skolen starter i 2026?

    Som udgangspunkt starter vi op med indskolingen og mellemtrinet. Vi underviser dog ikke i traditionelle klasser men har fokus på, at børn skal lære med afsæt i det niveau, de er på. Skriv derfor gerne dit barn op uanset alder. Hvis der er nok børn, som ønsker at starte op i udskolingen, så vil vi genbesøge beslutningen om, hvorvidt vi starter en udskoling allerede i 2026.

  • Hvad kommer det til at koste at gå på Fønixskolen?

    Det er endnu ikke blevet besluttet, hvad prisen bliver for at gå på Fønixskolen. Vi har fokus på at skabe en driftssikker økonomi for Fønixskolen, samtidig med at vi bestræber os på at holde prisen så lav så mulig, således at flest mulige børn kan blive en del af fællesskabet. Vi kommer også til at være behjælpelige med at søge individuel støtte.